I'd be surprisingly good for you

[Deleted]

Tag: @gwyneira

Klokken var ved at være omkring 10 om formiddagen, og det var der, Felix og Gwyneira skulle mødes til deres prøve sammen. Felix havde faktisk været overrasket over at se hende til auditionen, selvom hun ikke virkede just begejstret for at have set ham dér. Fuldt forståeligt, da hun jo ikke kunne fordrage ham. Hvilket jo egentlig også var meget fair, for han havde jo heller ikke ligefrem været særlig sød ved hende dengang, de havde spillet Fiddler sammen. En plage for hende, men en god mulighed for ham selv til at irritere en eller anden. Han elskede bare at provokere folk, og da de havde haft flest alenescener sammen, så var det altså hende, det var gået ud over. Felix selv havde nu moret sig meget godt med det alligevel. Men som instruktør, så vidste hun jo godt, at det delvist var ham, der stod for castingen til de forskellige stykker, så måske hun ikke ville tænke nær så slemt om ham, nu hvor han havde tildelt hende den store hovedrolle i Evita. Han havde dog lige glemt at nævne det faktum, at det sådan set var ham, der skulle spille den mandlige hovedrolle, Juan Peron. Upsi. Det ville hun nok ikke blive begejstret for.
Felix havde været på teatret siden klokken ni for at gøre det hele klart, da der også var andre hold, der skulle øve senere, som han selv jo skulle hjælpe til med. Lige nu lå han dog bare på ryggen på scenekanten (de var ikke færdige med scenografien endnu, så den kunne endnu bruges et stykke tid, inden de gik videre til hallen) og nynnede 'Science fiction double feature' fra Rocky Horror, mens han læste den del af manuskriptet, som de skulle i gang med denne gang og eller blot afventede at Gwyneira ville ankomme.

[Deleted]

Det første chok over, at det var Felix, der var instruktør, havde efterhånden fået lagt sig. Gwen vidste ikke, hvorfor i alverden hun ikke havde undersøgt det, inden hun mødte op til auditionen, men mon ikke det ganske enkelt var fordi, at hun for en tid havde glemt alt om Felix. Det var jo ikke fordi, de så hinanden i tide og utide. Tværtimod stræbte Gwen jo gerne efter at undgå det! Derfor var hun blevet ganske overrasket over at se ham, og havde et kort og flygtigt øjeblik overvejet at droppe det hele. Så var hun selvfølgelig kommet på bedre tanker. Hun stilede ikke længere efter så mange roller, som hun havde gjort i sin ungdom. Der havde hun jo heller ikke rigtigt haft andet at tage sig til, kunne man sige, eftersom hun var gået ud af Hogwarts med slutningen af sin 3. årgang. Dog var der visse roller, hun altid havde tænkt, det ville være fantastisk at spille. Hun ville dø for at få lov til at være Éponine i Lés Misérables eller Lucy i Jekyll and Hyde. Eva var også en af dem, hvilket var hovedårsagen til, at hun ikke bare havde vendt ryggen til og var gået sin vej.
I dag havde Gwen droppet de lange skørter til fordel for et par mørke bukser, selvom de nærmest var en fast del af hendes påklædning. Lige i dag var en undtagelse, for hun vidste godt, hvad der var på programmet. ’I’d be surprisingly good for you’. Og hvis hun skulle op at flyve på en eller anden fremmed mands skuldre, så foretrak hun, at det i første omgang var uden flagrende stof, der kunne komme i vejen alle steder.
”Hej!” hilste hun energisk, idet hun strøg ind forbi Felix og dermed afbrød, hvad der ellers så ud til at være ganske afslappende. ”Hvor er ’Juan’?” Det havde irriteret hende lidt først, at han havde været så tilbageholdende med at oplyse, hvem der var blevet tildelt rollen, men så havde hun slået sig til tåls med, at det uanset hvad måtte være en, der var meget dygtig. Det var de jo alle sammen. Hun vendte et spørgende blik imod Felix, mens hun fandt sine papirer frem fra tasken.

[Deleted]

Måske han egentlig burde have behandlet hende lidt bedre dengang, de spillede sammen i Fiddler? Altså, når alt kom til stykket, så havde hun jo sådan set aldrig gjorde ham noget andet end at være irriteret på ham, når han havde givet hende god grund til det, hvilket han jo så ofte havde gjort. Hun var jo en sød pige, som han måske kunne være blevet fine venner med, hvis han bare havde lagt en dæmper på sin trang til at provokere folk. Men det var bare på ingen måde ligeså sjovt at være flink og rar, som det var at være en provokerende skid. Det var jo nok også hovedårsagen til, at ikke de der drengebander i byen holdt udkig efter ham. I starten havde det bare været det der med, at han nogen gange havde tendens til at gå i pigetøj, som de ikke helt havde kunnet håndtere. Bestemt fordi flere af dem var kommet til at flirte med ham, før de vidste bedre. Men at han så oveni købet havde taget hele situationen med, at han bare svarede igen og var barnlig, det havde på ingen måde gavnet sagen. Det var kun hans held, at han var hurtigt til at komme væk. Men det hjalp jo ikke altid, når man nu først var blevet fanget. Dette var årsagen til, at han ofte mødte op med skræmmer og flænger, men han bukkede ikke under for det. Tvært imod, så forsøgte han bare at more sig med det.
I dag var ikke en af de dage, Felix havde valgt at tage pigetøj på. Han havde bare taget den første og bedste sorte skjorte i skabet og et par sorte bukser, så det også matchede lidt. Han satte sig op, som hun hilste. Han havde næsten forventet, at hun bare havde ignoreret ham. "Vær' hilset, Lovely," sagde han og rejste sig op. Et barnligt, drillende smil dukkede op på hans læber, som hun spurgte, hvor Juan var. "Har jeg glemt at sige det?" Spurgte han med overdreven overraskelse i stemmen. "Upsi," tilføjede han så, hvorefter han gjorde en gestus mod sig selv som svar på hendes spørgsmål. Han klappede hænderne sammen, hvorefter han rakte den ene hånd frem mod hende. "Men nok snak mellem gamle venner," sagde han og nærmede sig med langsomme, elegante skridt. "Vi tager dansen først, så ser vi, om der bliver tid til sangen bagefter, Love." Han ville bestemt ikke blive mere populært hos hende grundet dette, men det morede ham alligevel for meget at vide, hvor sur han gjorde hende.

[Deleted]

Det var jo heller ikke fordi, Gwen fra starten ikke kunne lide Felix, men han havde godt nok ikke gjort det nemt for hende at holde fast i dén tanke, da de i sin tid stiftede bekendtskab med hinanden. Efter den første dag havde hun været klar over, at hun aldrig ønskede at arbejde sammen med ham igen. Bevares, han var da dygtig, det kunne hun ikke nægte. Det var bare en skam, at han var så øretæveindbydende konstant.
Hun tog sig tid til at tage en dyb indånding ved hans provokerende hilsen, men valgte at ignorere tonen. Mest af alt havde hun nok lyst til at lappe ham én på siden af hovedet, men det faktum, at han var instruktør, afholdt hende fra det. Hun var jo ikke dum. Og heldigvis var det ikke ham, hun skulle danse med. Og dog… Gwen stirrede på ham et øjeblik, mens hans afsløring lige skulle bundfælde sig. I første omgang ignorerede hun fuldstændig den fremstrakte hånd.
”Jeg danser ikke med dig.” Det var det første, der poppede op i hendes hoved, om end det ikke var særlig rationelt sagt. Det kunne hun jo blive nødt til, men det var da lige blevet en endnu større udfordring for hende at skulle agere i rollen. Hun klemte læberne sammen til en tynd streg, hvilket tydeligt illustrerede hendes utilfredshed. ”Du skulle have sagt det.” Hun var allerede i gang med en mental omrokering, da hun da i den grad ville få brug for at trække på sin erfaring for at kunne sætte sig ud over sin egen modvillighed. ”Hvis du taber mig…” Hun lod sætningen hænge uafsluttet i luften med udefinerede løfter om noget meget smertefuldt, mens hun trak de mørke lokker væk fra ansigtet og fæstnede det bag på hovedet. Hun kunne have slået fast på stedet, at sangen ikke ville blive noget problem. I forvejen var dansen det, hun havde spået til at blive det sværeste for hende, selv med en partner, hun havde regnet med, hun ikke fandt nær så afskyelig. Gwen kunne synge. Hun kunne også spille skuespil. Og naturligvis havde hun en eller anden form for rytme, eftersom hun også spillede adskillige instrumenter, men hidtil havde hun endnu ikke gjort karriere som danser, udover når det var påkrævet. Igen brugte hun et par sekunder på at sluge sin modvilje. Hun opdagede, at hun ikke engang havde lyst til at røre ham, og i det sekund, deres hænder fandt hinanden, vidste hun, at dét her, det ville komme til at tage lang tid.

[Deleted]

Nej, det var meget tydeligt, at hendes holdning omkring ham på ingen måde havde ændret sig. Ikke at det overraskede ham, for han havde bestemt heller ikke ventet andet. Dog gjorde det ham på ingen måde ked af det eller såret, for det var heller ikke ligefrem fordi, han ønskede at rette op på det igen. Det var alt for underholdende at genere folk til, at han egentlig nogensinde havde haft sig en bestræbning om dette, for hun var bestemt ikke den første person, han havde irriteret så grænseløst, at vedkommende direkte hadede ham, for det var nærmest noget, han dyrkede. Der var god grund til, at mange mennesker ikke brød dig om ham, men det gik ham ikke på. Det gjorde jo blot livet sjovere for ham selv. Specielt når det var folk, der var så voksne og modne som Gwen her, der ikke begyndte at blive hysteriske over det. Hun tog det med oprejst pande, og det morede ham meget.
Hans skæve smil blev kun bredere, da hun nægtede at danse med ham. "Det kan du blive nødt til, snuske," sagde han og blinkede til hende, hvorefter han nærmede sig lidt mere, så han var lidt under en arms afstand fra hende, endnu med sin hånd rakt frem mod hende. Felix trak på skuldrene på en bagateliserende facon, der klart indikerede, at det havde han ingen intentioner haft om og ligeledes tydeligt afslørede, at denne situation netop havde været hans hensigt. Var det rigtigt, at Maddox sagde, han var led og uretfærdig? Jo, det passede nok egentlig meget godt på ham. Men han var ligeglad.
"Se, det var jo ikke så svært," sagde han med en stemme, som om han snakkede til at barn, da hun endelig tog hans hånd. Han gav hende dog ingen tid til at protestere, inden han tilføjede: "og bare rolig. Jeg smider dig aller højst," denne kommentar gav han hende heller ingen tid til at give respons på, inden han i en hastig bevægelse førte hendes hånd op over hans skulder, mens han med den anden hånd tog fat om hendes talje. "Vi starter langsomt ud. Op med den anden arm også og følg mig," sagde han, hvorefter han også tog fat om hendes talje med den anden hånd også, inden han gik en halv cirkel omkring hende i denne position. "Så nejer vi således," han trak sit højre ben om bag sig og gik ned i knæ, hvorefter han langsomt rettede sig op igen.